You are currently viewing Familieforretning – på godt og ondt 🤪

Familieforretning – på godt og ondt 🤪

Man vil aldrig kunne klare at stå helt selv med en start-up virksomhed. Om man så får hjælp ude fra eller fra ens familie, så må man erkende hurtigt, at man har brug for hjælp. NipNap er ikke kun mig, og et har det aldrig været.  Min familie er der til at støtte mig, og hjælpe til. Det gælder både med konkrete arbejdsopgaver/logistik men også rent mentalt. Det er blandt andet også derfor, at min virksomhed har adresse hos mine forældre i Jylland, men jeg selv bor i København. Jeg er dog i Jylland flere gange om måneden. 

Billedet til højre er fra da alle forudbestillingerne blev pakket tilbage i starten af maj. Det tog fire personers fulde koncentration i over 7 timer. Jeg skrev kuverterne og gennemførte betalingen på computeren. Min far lagde NipNap i kuverten og lukkede den. Min lillebror afsluttede med at sætte frimærke på kurverterne. Min mor tog sig af alle “special ordene”, som var bestillinger med et ulige antal. Det ville have taget mig flere dage alene, men fordi vi hjalp hinanden kunne kunderne hurtigt modtage deres bestillinger, da NipNap kom på lager igen. Det er helt sikkert en aften vi aldrig glemmer. 🤩

Bag en hver skør iværksættersjæl står en stærk familie 💚

NipNap en familieforrretning

Mor Helle
Far Allan 
Lillebror Anders

NipNap en familieforretning

Normal hygge-lørdag med far ✌🏻

Det er ikke altid lige nemt

Selvom det lyder idylisk, så er det ikke altid lige nemt. Der er meget koordinering med varemodtagelse og afsendelse, som til tider giver udfordringer når alle har travle hverdage. Her sætter jeg stor pris på, at vi er en løsningsorienteret familie, som godt kan sætte vores egne behov til side for at hjælpe andre. 

Jeg kan kun sige af hjertet tak til min dejlige familie. Jeg kunne ikke have gjort det uden jer. 💗

NipNap på godt og ondt

Blomster fra min mor dagen efter udsendelsen i Løvens Hule 🌸

Skriv et svar