You are currently viewing Vildt random timing – NipNap og Corona 😱

Vildt random timing – NipNap og Corona 😱

Man skulle tro, jeg havde opfundet mit produkt til corona, men det var en over 10 år gammel idé.

Da jeg var omkring de 12 år spillede jeg rigtig meget Sims2 med mine veninder. Vi spiste altid chips og drak iste. Men det var irriterende at få fedtede fingre, som endte på tastaturet eller på bukserne, når man spiste chips. Så det tænkte jeg at man måtte kunne gøre noget ved. Man måtte kunne lave et bestik til chips. 

Som 23 årig fik jeg fingeren ud
Det var dog først flere år efter da jeg læste min kandidat i Innovation Management, og samtidig sad i et lidt kedeligt HR/økonomi studiejob, og tænkte… Den der idé med bestik til chips. Måske man bare skulle prøve at teste det af? 
 
Jeg meldte mig i Studentervæksthuset Aarhus i maj 2018, og året efter lancerede jeg det færdige produkt – NipNap, på egen hjemmeside. En lille fleksibel bambuspincet, lige til at nappe chips med. 

Med NipNap kan du trygt dele din favorit snack med andre uden at dele håndbakterier.

Perfekt til sammenkomster.

Slut med at napse lækkerier med hænderne.

Pas på hinanden!

Corona ændrede opfattelsen af NipNap 
I starten af februar var vi godt bevidste om corona i Danmark, men der skulle gå over en hel måned før Danmark lukkede ned. 
 
Hver dag væltede det ind med forudbestillinger på produktet, og kunderne skrev at netop NipNap var genial i disse corona-tider. 
 
Det der med at stille en skål chips, nødder eller noget “andet godt”, for så at dele det. Den tid er slut. Der skulle findes en løsning, og den løsning blev for mange NipNap. 
 
Med NipNap kan man dele sine favorit snacks med andre, uden at dele håndbakterier. På den måde kan man nemt nyde chips, nødder, chokolade, slik, tapas mm. sammen med gæster og andet godt folk. 
 
 
NipNap og Corona
NipNap og Corona
Skæbne eller bare vild random timing
Havde jeg tænkt alle de her hygiejne-perspektiver af NipNap dengang? På ingen måde. For mig handlede det om at slippe af med fedtede fingre, når jeg spillede Sims2. 
 
Jeg spiller ikke længere computer, og NipNap er heller ikke længere kun til at slippe af med fedtede fingre. Sådan udvikler ting sig nogen gange bare, og den her produktlancering er et eksempel på en vild random timing. 

Skriv et svar